Velkommen til Rørvig

Sommerhuset på strandsiden i Rørvig er et træ-sommerhus på 64 m2. Perfekt til ferie og weekender både sommer og vinter. Her er fire gode sovepladser + barneseng. Somerhuset har sin helt egen charme på grund af beliggenhed, naturgrund og arkitektur.

Sjællands måske bedste brede sandbadestrand med store klitter og fyrretræsplantage i baggrunden ligger for enden af vejen, kun få minutters gang uden at skulle over Rørvigvejen.

Huset er helårsisoleret, lyst og enkelt indrettet med brændeovn i begge stuer hvis aftenen skulle blive kølig. Huset er omgivet af teresser.

Den ene (nyere) stue er kæmpestor med stor dobbelt sovealkove, hvorfra der er ovenlys-udsigt direkte til Karlsvognen. Huset har mange døre til det fri, så man oplever at være ude og inde på samme tid. Den oprindeligemindste del af huset er istandsat med respekt for den stil huset havde i fyrrene og rummer en lille spisestue, hyggeligt kammer med to senge samt gennemgangs køkken med køl/frys, ovn og gasblus til madlavning. Huset har et dejligt badeværelse. Huset er røgfrit.


SE OGSÅ sommerhuset der ligger på stor strandgrund direkte til en af Danmarks bedste sandstrande. Ristinge, Syd Langeland.

TRYK HER: Ristingehusethuset.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk